FORVIRRING OM NAVNET

På dansk bliver den kaldt kålrabi eller kålroe, mens den på engelsk blandt andet bliver kaldt rutabaga, swede eller swedish turnip.

I Nordamerika er det mest almindeligt at kalde den rutabaga, mens andre engelsktalende lande typisk kalder den swede.

Der er flere forskellige gisninger om, hvor navnene stammer fra. ”Kålrabi” menes at komme af italiensk (”cavoli rapi”) og betyde kålroe. Men navnet kan også komme af tysk: kohlrabi.

“Rutabaga” kommer sandsynligvis af gammel, svensk dialekt (“rotabagge”) der henviser til, at roden er tyk og rund.

Navnet, som anvendes i en række lande, går altså på, at den stammer fra Sverige. Svenskerne selv bruger dog navnene ”kålrot” eller ”kålrabi”.

Det mest forvirrende er dog, at vi i Norden ofte forveksler ordene kålrabi og kohlrabi. Det er der jo god grund til, da ordene minder så meget om hinanden. Men kohlrabi er en anden rodfrugt, nemlig den vi også kender som glaskål.

FAMILIE OG OPSTÅEN

Kålrabi tilhører korsblomstfamilien. Det er en rodfrugt, der opstod som en krydsning mellem havekål og majroe. Kålrabi er større end majroe.

Kålrabi vokser bedst i koldt klima og findes især i Nordeuropa, Canada og nogle dele af USA.

Der findes flere forskellige varianter, som adskiller sig fra hinanden på farven, formen og størrelsen. Deres sammensætning af vitaminer og mineraler er dog nærmest identisk.

HISTORIE

Kålrabi stammer oprindeligt fra Skandinavien, men findes ikke i naturen. Den blev sandsynligvis udviklet i 1500- eller 1600-tallet som en krydsning mellem havekål og majroe. Det er altså en såkaldt hybrid og en relativt ny grøntsag.

Det første eksempel på, at kålrabi er nævnt i litteraturen, kommer fra Gaspard Bauhin i 1620. Den schweiziske botanist skrev, at kålrabi fandtes i Sverige.

I dag er der mange mennesker, som ikke kunne finde på at spise kålrabi. Kålrabi har et dårligt image og regnes ofte kun for dyrefoder. Det negative syn på rodfrugten er givetvis opstået på grund af verdenskrigene.

Under først og anden verdenskrig var nogle lande hårdt ramt af hungersnød.  Kogt kålrabi var ofte den eneste mad, de kunne ty til.

For mange mennesker blev kålrabi derfor et minde om forfærdelige tider.

Vi kender det selv, når vi har spist alt for meget af en fødevare og vi så slet ikke kan udstå den længere. For kålrabiens vedkommende blev det som sagt forstærket af, at den frembragte minder om en tid, folk gerne ville glemme.

Det er sandsynligvis en opfattelse, der ubevidst, men stærkt, er gået videre i generationer. Der blev dyrket masser af kålrabi i Danmark i den første halvdel af 1900-tallet, men i nyere tid er der nærmest ingen kålrabi i dansk landbrug.

Måske har du selv været skeptisk over for kålrabi? Så prøv at lade dig inspirere af disse sider og måske du kan få lyst til at bruge den.

NORDISK MADLAVNING

Kålrabi spiller en rolle i mange traditionelle retter i Sverige, Norge og Finland.

Den anvendes stadigvæk i nogle traditionelle retter, der bliver spist ved højtider og særlige, festlige lejligheder.

Finnerne spiser eksempelvis kålrabi i en gryderet til jul og de har i det hele taget mange måder at bruge kålrabi i madlavningen.

I Sverige og Norge bruges den sammen med kartofler – og nogle gange med gulerødder og løg – i en ret, der minder om kartoffelmos. Retten kaldes ”rotmos” (rod mos).