3 SUNDE GRUNDE TIL AT SPISE KÅLRABI
C-VITAMIN OG ANTIOXIDANTER
Kålrabi indeholder betydelige mængder af C-vitamin. C-vitamin er essentielt for immunforsvaret og nervesystemet, for at bekæmpe bakterier og infektioner og kort sagt for at kroppen kan fungere.
C-vitamin er mest kendt for at styrke vores immunforsvar. Men C-vitamin har talrige egenskaber. Vidste du for eksempel, at C-vitamin bidrager til dannelsen af kollagen og således har betydning for hud, hår, tænder og knogler? Det betyder, at C-vitamin er med til at skabe og reparere hud og hår.
Kålrabiens sammensætning af antioxidanter er et godt bidrag til vores helbred.
Glucosinolater er stoffer, der findes i korsblomstrede grøntsager. Glucosinolater mindsker risikoen for kræft.
Antioxidanterne er desuden vigtige for vores øjne. Når vi får tilstrækkeligt af dem, mindsker det risikoen for aldersrelaterede øjenlidelser som grå stær og makulær degeneration (AMD).
Du kan læse meget mere om antioxidanter i andre artikler i magasinet.
FIBRE
Der er bred enighed om, at det forebygger hjerte-kar-sygdomme og hjerteproblemer, når man får nok fibre. Fibre er også med til at forebygge andre sygdomme som mave-tarm-sygdomme og kræft.
Kålrabi er rige på fibre og er altså et godt bidrag til at få dækket dit daglige fiberbehov.
Mange mennesker får alt for lidt fibre. Det gælder for eksempel mange af dem, der følger en ”low-carb diet” og altså har skåret ned på indtaget af kornprodukter osv. Her kan det derfor være særligt vigtigt at blive bevidst om sit fiberindtag og finde andre kilder til fibre.
Fibre bidrager desuden til mætheden og at man ikke så nemt kommer til at spise for meget. Et godt indtag af fibre er derfor også med til at sænke risikoen for overvægt.
KALIUM
Kålrabi har et imponerende indhold af kalium, der hjælper til at regulere blodtrykket og sænker risikoen for blodpropper.
Med sit indhold af både fibre og kalium kan kålrabi sænke kolesteroltallet og forebygge åreforkalkning. Det sænker din risiko for stroke og andre hjerteproblemer.
Studier har således bekræftet, at man mindsker sin risiko for stroke, når man får tilstrækkeligt med kalium i kosten.
Bananer er kendt for deres høje indhold af kalium, men faktisk kan kålrabi næsten konkurrere med bananer i indholdet af kalium.
Der er omtrent 358 mg kalium i 100 gram bananer og 305 mg kalium i 100 gram kålrabi.
NAVN
Solbær hedder ribes nigrum på latin. Nigrum betyder sort. Ribs hedder ribes rubrum på latin. Rubrum betyder rød. Navnene nigrum og rubrum skyldes altså bærrenes farve.
Når bærrene hedder ribes, så skyldes det egentlig en fejltagelse. For ribes kommer af det arabiske ord ribas, i betydningen rabarber.
Det er oplagt at tro, at solbær har noget med solen at gøre. Men navnet har altså intet med sol og sommer at gøre. En forklaring lyder til gengæld på, at sol betyder sort. I denne forklaring bemærkes det, at en solsort også er sort.
På engelsk hedder bærrene redcurrants og blackcurrants. Red og black skyldes naturligvis bærrenes farve. Currant kommer af ”raisin de Corinthe”: rosiner fra Corinth. Rosinerne fra Corinth var små, stenfrie, tørrede druer. I 1500-tallet begyndte englænderne at bruge navnet om ribs og solbær.
På tysk hedder ribs og solbær Johannisbeeren, fordi det siges, at de modner på Johannistag (Sankthans).
FAMILIE
Ribs og solbær tilhører familien grossulariaceae, der også kaldes ribsfamilien. Det er en familie, som også omfatter stikkelsbær.
HISTORIE
Der er tegn på, at ribs blev dyrket tilbage i 1600-tallet i Holland, de baltiske lande og Danmark.
Udenlandske kilder fremhæver netop dyrkningen i disse lande, herunder Danmark.
Ifølge Frilandsmuseet findes der en opskrift på ribssaft i en kogebog fra 1600-tallet.
Solbær stammer fra Nordeuropa og nordlige dele af Asien. De tidligste skriftlige kilder, der beskriver bærret, stammer fra 1500-tallet.
Solbær voksede i en periode i USA, men blev forbudt i starten af 1900-tallet, da det blev konstateret, at solbær bar på en svamp, der slog fyrretræer ihjel.
HVOR
Ribs og solbær passer bedst til klimaet i Nordeuropa. Danmark har glimrende forhold for ribs og solbær. Planterne stammer også oprindeligt fra netop Nord- og Vesteuropa.
ANTIOXIDANTER OG C-VITAMIN
C-vitamin er det vigtigste vitamin i solbær. Solbær har faktisk fire gange så stort et indhold af C-vitamin som appelsiner og dobbelt så mange antioxidanter som blåbær.
Udover C-vitamin har solbær altså masser af antioxidanter. De medvirker til at styrke dit immunforsvar og hjælper dig derfor med at undgå sygdom.
Solbær har noget af det bedste indhold af antioxidanter, når deres sammenlignes med andre bær. De styrker immunforsvaret og gør kroppen bedre i stand til at bekæmpe infektioner og vira.
Antioxidanterne i solbær hjælper med at bekæmpe frie radikaler og er derfor med til at mindske celleskader, der kunne føre til nogle kræftformer.
Bær med mørke farver – som sorte og mørkerøde – har generelt flere anthocyaniner end lysere bær. Solbær er derfor uhyre rige på anthocyaniner, som mindsker sygdom og celleskader. Der er altså rigtig god grund til at spise flere solbær.
Når du jævnligt spiser ribs, så kan det sænke din risiko for kroniske sygdomme, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft. Antioxidanter beskytter som sagt kroppen mod effekterne af frie radikaler og oxidativ stress. Det styrker immunforsvaret og mindsker risikoen for sygdom.
Antioxidanterne i ribs og solbær bidrager også til bedre hud. For antioxidanter kan nemlig forebygge skader, der kan opstå ved frie radikaler i hudcellerne. Antioxidanterne bidrager til heling og reparation af ødelagte hudceller.
SUNDE FEDTSYRER
Solbær er rige på nogle sunde fedtsyrer, der kaldes GLA (gamma-Linolenic acid). GLA mindsker inflammation i kroppen og mindsker risikoen for sygdomme, der skyldes eller forværres af inflammation.
GLA kan bidrage til at sænke blodtrykket, mindsker forstoppelse af blodkarrene og hjælper cellerne i hjertet med at modstå ødelæggelse. Forskning viser desuden, at GLA virker mod tørre øjne.
Heldigvis så har solbær rigeligt af GLA. Så studier med bærrene viser, at de gavner både hjertet og øjnene. Studier viser for eksempel, at øjnene ikke så nemt bliver trætte, når man arbejder eller læser, hvis man indtager solbær.
Bærrene er desuden rige på anthocyaniner, som forbedrer blodtilførslen til øjet og bremser udviklingen af grøn stær (glaucoma). Det er en sygdom, der svækker synet og hvor man risikerer at blive blind.
GLA´s antiinflammatoriske effekt betyder blandt andet, at GLA kan lindre smerter og stivhed i led hos personer, der lider af gigt. GLA kan også gavne immunforsvaret, så man bedre kan modstå sygdom.
SMAG
Solbær har en kraftig smag, som nogle synes, at det tager lidt tid at vænne sig til. Smagen bliver sødere, efterhånden som bærrene modner. Du bør altså vælge de fuldmodne bær, hvis du gerne vil have de sødeste.
Både ribs og solbær har en smag, der beskrives som syrlig. Nogle mener, det er ribs, der er mest syrlige, mens andre synes, det er solbær. De har omtrent den samme grad af sødme.
Man kan sagtens spise ribs og solbær friske og som de er. De anvendes dog typisk i marmelade og syltetøj, kompot, gelé og andet, hvor de bliver kogt.
Det er almindeligt at tilsætte sukker, når man koger bærrene. Men det er naturligvis bedst for helbredets skyld at undgå for meget tilsat sukker.
VALG AF
Vælg friske ribs med en kraftig, rød farve. Vælg kun bær, der er faste i det – altså ingen bær, der allerede er bløde og smattede, for det er tegn på, at de er blevet maste eller er overmodne.
I sæsonen kan du købe friske solbær. Men det er også muligt at finde frosne solbær i nogle supermarkeder.
Når du vælger friske solbær, så kig efter dem med en dyb, mørk farve og som samtidig er skinnende.
Vær opmærksom på at når først bærrene er blevet plukket, så bliver de hurtigt dårlige. Så når du køber solbær, bør du derfor vælge bær der ikke er blevet dårlige eller overmodne endnu.
OPBEVARING
Ribs og solbær bliver hurtigt dårlige, efter de er blevet plukket. Du kan give dem et par dages holdbarhed ved at opbevare dem i køleskab.
Hvis du ønsker at opnå en længere holdbarhed, så bør du koge dem eller lægge dem i fryseren.
MADLAVNING
Ribs og solbær har en kraftig smag. De kan spises friske, som de er. Men du kan også bruge dem i opskrifter.
Det er mest almindeligt at koge dem med sukker og lave dem til syltetøj, marmelade, kompot, gelé eller lignende. Det er også almindeligt at koge dem sammen med andre bær.
Brug dem desuden i bagværk som muffins og tærter eller lav en frisk juice eller smoothie af bærrene.
I England bliver solbær typisk lavet til gelé, der serveres til lam, råvildt, kalkun eller gås. Denne gelé minder om en marmelade og består af solbær, der er kogt med sukker og løber gennem en si.
Du kan også bruge ribs og solbær uden tilsat sukker. Prøv for eksempel i salater eller på yoghurt.
RISIKO
Der er få eksempler på personer, der har fået allergiske symptomer ved at spise ribs eller solbær.
Det var typisk personer, der også var allergiske over for fersken eller hindbær og græspollen.
Du har muligvis allergi over for ribs eller solbær, hvis du får kløe, udslæt eller ubehag med vejrtrækningen efter at have spist bærrene.