HVOR OG HVORNÅR
Det vides faktisk ikke præcist, hvor pære stammer fra. Det kan være Asien, Europa eller Nordafrika. De er nemme at dyrke og vokser bedst i områder med køligt klima.
Pære bliver høstet på den nordlige halvkugle i sensommeren og efteråret. Pæretræet tilhører rosefamilien, Rosaceae.
Der findes flere hundrede forskellige typer af pærer på verdensplan og de varierer i både udseende og smag. Det er kun nogle af dem, der bærer frugt, som mennesker kan spise.
Der er en pære til ethvert formål: bløde og hårde, sprøde og saftige, forskellige smagsnuancer. Det kan være en idé at prøve sig frem og finde ud af hvilke pærer du bedst kan lide og til hvilke formål.
HISTORIE
Pæren har været en del af mange kulturer i tusindvis af år. De fandtes i det antikke Rom og Kina. Pærer blev dyrket i Kina allerede for 4.000 år siden.
De gamle romere dyrkede pærer og spiste dem rå eller kogt. Plinius den Ældres værk om naturhistorie anbefalede tilberedning af pærer med honning.
NAVN
Det danske navn pære og det engelske pear stammer sandsynligvis fra det germanske pera, som igen kan spores til latin (pira) og græsk (apios), simpelthen i betydningen ”frugt”.
UDSEENDE
De fleste pærer har såkaldt “pæreform”, hvor de er bredere forneden end i toppen. Men der er også typer af pærer, som har andre former. Selvom der er noget, som hedder pæreform og æbleform, så kan frugterne ikke altid adskilles på deres form.
Nogle pærer ligner æbler meget. Det gælder for eksempel en pære, der hedder nashi (Pyrus pyrifolia). Pærer har som regel ikke så strålende farver som æbler. De fleste pærer har skræl, der går fra mat bronze til let grønlig
ANTIOXIDANTER
Inflammation er i sig selv en naturlig og endda gavnlig immunrespons. Men det bliver problematisk, når der opstår kronisk inflammation. Det kan gå kraftigt ud over helbredet. Det øger risikoen for hjerteproblemer, type 2 diabetes, nogle kræftformer m.v.
Pærer er rige på antioxidanter, der kan bekæmpe inflammation og mindske risikoen for sygdom. Pærer er en glimrende kilde til polyfenoler, som beskytter mod oxidative ødelæggelser.
Det er en god idé også at spise skrællen, for skrællen på en pære har seks gange så mange polyfenoler som frugtkødet.
Pærer med den mest farvestrålende skræl – og især med rød skræl – indeholder carotenoider, flavonoider og anthocyaniner. Det er plantestoffer, der har gavnlige effekter på helbredet og virker som antioxidanter. Dette betyder, at stofferne er med til at mindske celleskader og sænke risikoen for hjerteproblemer og kræft.
Antioxidanterne i pære har desuden antiinflammatoriske effekter i kroppen, som mindsker smerter og hævelse, som skyldes inflammation. Det kan reducere diverse gigtlidelser og lignende.
HJERTET
Pærer er rige på gavnlige flavonoider, der er godt for hjertet ved at sikre et sundt blodtryk og kolesterol.
Studier viser, at risikoen for stroke og hjerte-kar-sygdomme bliver mindsket, når man spiser pærer.
Antioxidanterne procyanidin mindsker hjertevævets stivhed og sænker LDL-kolesterol (dårligt kolesterol). Skrællen består af vigtige antioxidanter kaldet quercetin, som ligeledes mindsker inflammation, blodtryk og kolesterol.
FIBRE
Pærer er en glimrende kilde til fibre, der gavner fordøjelsen. En stor pære bidrager med en fjerdedel af dit daglige behov for fibre.
Fibrene fodrer de sunde bakterier i tarmsystemet. De virker altså som prebiotika og er forbundet med sund aldring og bedre immunforsvar.
Pærer mindsker risikoen for at få type 2 diabetes, på grund af deres fiberindhold, som er med til at holde blodsukkeret i ro.
Når du får nok fibre, så er det med til, at du føler dig mere mæt. Det mindsker altså risikoen for overvægt.
Da pæreskræl indeholder godt med fibre, så er det bedst at spise frugten med skræl på. Foruden fibrene så får du også en stor del af næringsstofferne ved at spise pærer med skrællen på.
KØB AF
Vælg pærer hvor frugten føles tung og fast og hvor den giver sig en smule, når du trykker på den med fingrene nær stilken. Undgå pærer, der er smattede og har mærker og slag.
Skrællen på pærer kan være forskellig, afhængigt af hvilken pære, der er tale om.
Man kan godt købe pærer på dåse – men vær bevidst om at de kan være i sirup eller sukkervand.
OPBEVARING
Du kan opbevare umodne pærer i køleskabet eller ved stuetemperatur, indtil de modner.
Hvis pærer bliver anbragt i en frugtskål sammen med bananer, så vil ætylen, der udskilles fra bananerne, få pærerne til at modne hurtigere. Du kan til gengæld putte pærer i køleskabet, hvis du gerne vil have dem til at modne langsommere.
Men når først de er modnet, så kan de alene holde sig i et par dage ved stuetemperatur. Du kan forlænge holdbarheden med et par dage ved at lægge dem i køleskabet og de bør kun ligge i ét lag i stedet for ovenpå hinanden.
Pærer egner sig ikke til at komme i fryseren. Pærens juice og fibre adskiller sig og det giver et dårligt resultat. Du kan derimod godt koge pærer og få et udmærket resultat ud af at komme grøden i fryseren.
Pærer er modne, når de giver sig en smule, når man trykker på dem med fingrene nær stilken.
Du kan normalt ikke se på farven, om pærerne er blevet modne. De fleste pærer skifter nemlig ikke rigtig farve i modningsprocessen.
ANVENDELSE
Der er talrige muligheder for at bruge dem i madlavning. De kan for eksempel spises rå, kogt, stegt eller bagt.
Du kan nemt skære en pære i mindre stykker og blande den i en salat, på din havregryn eller i en smoothie.
Spis pærer sammen med græsk yoghurt, ost eller nødder. Det er en lækker snack at blande stykker af rå pære og nødder. Eller prøv hvordan chokolade og pære skaber en perfekt harmoni.
Pærer gør sig blandt andet godt med kylling og gris. Pære passer glimrende til en række forskellige krydderier som kanel og muskatnød.
Når du bruger pærer i din madlavning og for eksempel vil stege eller bage dem, så kan det være en idé at vælge pærer, der ikke er helt modne endnu. De holder nemlig formen bedst.
Det er som sagt en god idé at anvende skrællen. For dér får du meget af sundheden i pærerne.
RISIKO
Det er sjældent med allergi over for pærer. Men personer med allergi over for birkepollen kan dog udvikle symptomer over for pærer, fordi proteinerne ligner hinanden.
Pæreallergi opstår, når immunforsvaret reagerer på pærer og opfatter nogle af proteinerne som farlige. Immunforsvaret udløser så stoffer som histamin i din krop, for at fjerne det, den opfatter som farligt.
Symptomerne opstår typisk få minutter efter, at man har spist pære, og giver sig til kende i munden og svælget. Det kan for eksempel være udslæt og hævelse.
Der er mindre risiko for, at der opstår allergiske symptomer, hvis man har tilberedt pærerne.
HVOR OG HVORNÅR
Det vides faktisk ikke præcist, hvor pære stammer fra. Det kan være Asien, Europa eller Nordafrika. De er nemme at dyrke og vokser bedst i områder med køligt klima.
Pære bliver høstet på den nordlige halvkugle i sensommeren og efteråret. Pæretræet tilhører rosefamilien, Rosaceae.
Der findes flere hundrede forskellige typer af pærer på verdensplan og de varierer i både udseende og smag. Det er kun nogle af dem, der bærer frugt, som mennesker kan spise.
Der er en pære til ethvert formål: bløde og hårde, sprøde og saftige, forskellige smagsnuancer. Det kan være en idé at prøve sig frem og finde ud af hvilke pærer du bedst kan lide og til hvilke formål.
HISTORIE
Pæren har været en del af mange kulturer i tusindvis af år. De fandtes i det antikke Rom og Kina. Pærer blev dyrket i Kina allerede for 4.000 år siden.
De gamle romere dyrkede pærer og spiste dem rå eller kogt. Plinius den Ældres værk om naturhistorie anbefalede tilberedning af pærer med honning.
NAVN
Det danske navn pære og det engelske pear stammer sandsynligvis fra det germanske pera, som igen kan spores til latin (pira) og græsk (apios), simpelthen i betydningen ”frugt”.
UDSEENDE
De fleste pærer har såkaldt “pæreform”, hvor de er bredere forneden end i toppen. Men der er også typer af pærer, som har andre former. Selvom der er noget, som hedder pæreform og æbleform, så kan frugterne ikke altid adskilles på deres form.
Nogle pærer ligner æbler meget. Det gælder for eksempel en pære, der hedder nashi (Pyrus pyrifolia). Pærer har som regel ikke så strålende farver som æbler. De fleste pærer har skræl, der går fra mat bronze til let grønlig
ANTIOXIDANTER
Inflammation er i sig selv en naturlig og endda gavnlig immunrespons. Men det bliver problematisk, når der opstår kronisk inflammation. Det kan gå kraftigt ud over helbredet. Det øger risikoen for hjerteproblemer, type 2 diabetes, nogle kræftformer m.v.
Pærer er rige på antioxidanter, der kan bekæmpe inflammation og mindske risikoen for sygdom. Pærer er en glimrende kilde til polyfenoler, som beskytter mod oxidative ødelæggelser.
Det er en god idé også at spise skrællen, for skrællen på en pære har seks gange så mange polyfenoler som frugtkødet.
Pærer med den mest farvestrålende skræl – og især med rød skræl – indeholder carotenoider, flavonoider og anthocyaniner. Det er plantestoffer, der har gavnlige effekter på helbredet og virker som antioxidanter. Dette betyder, at stofferne er med til at mindske celleskader og sænke risikoen for hjerteproblemer og kræft.
Antioxidanterne i pære har desuden antiinflammatoriske effekter i kroppen, som mindsker smerter og hævelse, som skyldes inflammation. Det kan reducere diverse gigtlidelser og lignende.
HJERTET
Pærer er rige på gavnlige flavonoider, der er godt for hjertet ved at sikre et sundt blodtryk og kolesterol.
Studier viser, at risikoen for stroke og hjerte-kar-sygdomme bliver mindsket, når man spiser pærer.
Antioxidanterne procyanidin mindsker hjertevævets stivhed og sænker LDL-kolesterol (dårligt kolesterol). Skrællen består af vigtige antioxidanter kaldet quercetin, som ligeledes mindsker inflammation, blodtryk og kolesterol.
FIBRE
Pærer er en glimrende kilde til fibre, der gavner fordøjelsen. En stor pære bidrager med en fjerdedel af dit daglige behov for fibre.
Fibrene fodrer de sunde bakterier i tarmsystemet. De virker altså som prebiotika og er forbundet med sund aldring og bedre immunforsvar.
Pærer mindsker risikoen for at få type 2 diabetes, på grund af deres fiberindhold, som er med til at holde blodsukkeret i ro.
Når du får nok fibre, så er det med til, at du føler dig mere mæt. Det mindsker altså risikoen for overvægt.
Da pæreskræl indeholder godt med fibre, så er det bedst at spise frugten med skræl på. Foruden fibrene så får du også en stor del af næringsstofferne ved at spise pærer med skrællen på.
KØB AF
Vælg pærer hvor frugten føles tung og fast og hvor den giver sig en smule, når du trykker på den med fingrene nær stilken. Undgå pærer, der er smattede og har mærker og slag.
Skrællen på pærer kan være forskellig, afhængigt af hvilken pære, der er tale om.
Man kan godt købe pærer på dåse – men vær bevidst om at de kan være i sirup eller sukkervand.
OPBEVARING
Du kan opbevare umodne pærer i køleskabet eller ved stuetemperatur, indtil de modner.
Hvis pærer bliver anbragt i en frugtskål sammen med bananer, så vil ætylen, der udskilles fra bananerne, få pærerne til at modne hurtigere. Du kan til gengæld putte pærer i køleskabet, hvis du gerne vil have dem til at modne langsommere.
Men når først de er modnet, så kan de alene holde sig i et par dage ved stuetemperatur. Du kan forlænge holdbarheden med et par dage ved at lægge dem i køleskabet og de bør kun ligge i ét lag i stedet for ovenpå hinanden.
Pærer egner sig ikke til at komme i fryseren. Pærens juice og fibre adskiller sig og det giver et dårligt resultat. Du kan derimod godt koge pærer og få et udmærket resultat ud af at komme grøden i fryseren.
Pærer er modne, når de giver sig en smule, når man trykker på dem med fingrene nær stilken.
Du kan normalt ikke se på farven, om pærerne er blevet modne. De fleste pærer skifter nemlig ikke rigtig farve i modningsprocessen.
ANVENDELSE
Der er talrige muligheder for at bruge dem i madlavning. De kan for eksempel spises rå, kogt, stegt eller bagt.
Du kan nemt skære en pære i mindre stykker og blande den i en salat, på din havregryn eller i en smoothie.
Spis pærer sammen med græsk yoghurt, ost eller nødder. Det er en lækker snack at blande stykker af rå pære og nødder. Eller prøv hvordan chokolade og pære skaber en perfekt harmoni.
Pærer gør sig blandt andet godt med kylling og gris. Pære passer glimrende til en række forskellige krydderier som kanel og muskatnød.
Når du bruger pærer i din madlavning og for eksempel vil stege eller bage dem, så kan det være en idé at vælge pærer, der ikke er helt modne endnu. De holder nemlig formen bedst.
Det er som sagt en god idé at anvende skrællen. For dér får du meget af sundheden i pærerne.
RISIKO
Det er sjældent med allergi over for pærer. Men personer med allergi over for birkepollen kan dog udvikle symptomer over for pærer, fordi proteinerne ligner hinanden.
Pæreallergi opstår, når immunforsvaret reagerer på pærer og opfatter nogle af proteinerne som farlige. Immunforsvaret udløser så stoffer som histamin i din krop, for at fjerne det, den opfatter som farligt.
Symptomerne opstår typisk få minutter efter, at man har spist pære, og giver sig til kende i munden og svælget. Det kan for eksempel være udslæt og hævelse.
Der er mindre risiko for, at der opstår allergiske symptomer, hvis man har tilberedt pærerne.
Kilder, der er anvendt i artiklen:
Bbcgoodfood.com
Britannica.com
Eatingwell.com
Health.com
Healthline.com
Medicalnewstoday.com
Organicfacts.net
Verywellfit.com
