HISTORIE

Grapefrugt er en krydsning mellem appelsin og pomelo, der blev opdaget i 1700-tallet.

En kaptajn med navnet Shaddock er kendt som den første, der krydsede appelsin og pomelo og skabte grapefrugt.

Selvom han har fået æren for krydsningen, så er der snarere tale om en naturlig eller tilfældig krydsning, der skete på de Vestindiske Øer.

Grapefrugt blev en del af kosten på de Vestindiske Øer, inden Amerika også lærte om frugten.

I starten af 1800-tallet blev grapefrugt bragt til USA og senere i det samme århundrede begyndte grapefrugt at blive mere udbredt og populær.

NAVN OG FAMILIE

Navnet grapefrugt – på engelsk grapefruit – kommer af, at frugterne vokser i klaser, der minder om vindruer. Vindrue hedder grape på engelsk.

Grapefrugt (citrus x paradisi) er en citrusfrugt i rudefamilien (Rutaceae). Grapefrugt findes i forskellige farver som gul, pink og rød og smagen kan variere mellem sød og bitter. Grapefrugt dyrkes i lande, der også dyrker andre citrusfrugter.

A-VITAMIN

En grapefrugt dækker cirka 65 procent af dit daglige behov for C-vitamin og 30 procent af dit daglige behov for A-vitamin.

Til gengæld bidrager den højst med 5 procent af dit daglige behov for andre vitaminer og mineraler.

Grapefrugt minder om andre citrusfrugter, når det gælder indholdet af C-vitamin. Til gengæld er grapefrugt noget helt særligt, når det kommer til A-vitamin. Der er 10 gange så meget A-vitamin i en grapefrugt, som der er i en appelsin.

A-vitamin er nødvendigt for et godt syn og mindsker risikoen for at få den aldersrelaterede synslidelse AMD.

Både A-vitamin og C-vitamin beskytter immunforsvaret og forhindrer kronisk inflammation. De forebygger altså skade på celler i kroppen.

DIABETES, BLODTRYK OG KOLESTEROL

Insulinresistens opstår, når cellerne i kroppen stopper med at reagere på insulin.

Når man bliver insulinresistent, fører det til højere insulin- og blodsukkerniveauer, som begge er faktorer, der øger risikoen for at få type 2 diabetes.

Grapefrugt kan hjælpe til at styre insulinniveauerne, så det mindsker sandsynligheden for at blive insulinresistent.

Forskellige studier har vist, at det sænkede deltagernes insulinniveauer og insulinresistens, når de spiste en halv grapefrugt før hvert måltid.

Deltagerne fik et sundere hjerte, når de spiste grapefrugt hver dag. Det sænkede deres blodtryk og LDL kolesterol.

Det er godt nyt for dit hjerte. LDL kolesterol kan nemlig samle sig i arterierne og øge risikoen for blodpropper.

Det er imidlertid strengt nødvendigt at være opmærksom på, at det kan det være farligt at spise grapefrugt, hvis du får medicin. Du kan læse mere om dette under Risiko.

VÆGTTAB

Forskning peger på, at det bidrager til vægttab, når man spiser grapefrugt. Nøglen til vægttabet kan være enzymet kaldet AMPK, som bliver aktiveret af et stof i grapefrugt kaldet nootkaton. Når AMPK bliver aktiveret, igangsætter det kroppens processer, som fremmer forbrændingen. AMPK aktiveres som regel ved fysisk udfoldelse, for at hjælpe musklerne med at bruge ophobet sukker og fedt til energi.

Et studie viste, at overvægtige mennesker fik nemmere ved at opnå vægttab, når de indtog en halv grapefrugt før hvert måltid. Det havde den bedste effekt at spise grapefrugt, men det havde også en effekt – dog lidt mindre – at drikke grapejuice.

Det er også medvirkende til vægttab, at grapefrugt er rige på fibre, har højt væskeindhold og få kalorier. Grapefrugt består af 92 procent væske. Omkring 20 procent af dit daglige væskeindtag kommer fra den mad, du spiser.

VALG AF OG OPBEVARING

Du kan opbevare grapefrugt i køleskab i op til 3 uger, men grapefrugt bevarer mest smag, når de opbevares ved stuetemperatur. Opbevar dem derfor ved stuetemperatur, hvis du har planer om at spise dem inden for en uge.

Når du køber grapefrugt, så undgå frugt der stadig har grønne pletter. Vælg grapefrugter, der er fyldige og faste.

Undgå frugt, der har fået slag og mærker eller som er rynkede og indtørrede. Man kan som regel gå ud fra, at en grapefrugt, der føles tung i forhold til sin størrelse, har mere saft.

Indholdet af antioxidanter er størst, når frugten er moden, så det er mest ideelt at vælge frugt, der er helt moden. En god grapefrugt har en behagelig, blomsteragtig duft.

Grapefrugt kan være hvide, gule, pink eller røde. Smagen kan variere mellem sød og bitter. Rød og pink grapefrugt indeholder antioxidanterne lykopen, der giver frugten sin farve.

En kost, der er rig på lykopen, sænker risikoen for hjertesygdomme og kræft. De røde og pink varianter kan altså bidrage med ekstra meget til sundheden.

Det er glimrende at købe grapefrugt i vintersæsonen, fordi de er friske og modne på denne tid af året.

Grapejuice kan også gavne dit helbred, men du får mest ud af at spise frugten. Juice har færre fibre og du kommer nemt til at indtage for mange kalorier.

MADLAVNING

Det kan tage lidt tid at vænne sig til smagen af grapefrugt. Den bitre smag kan være utiltalende i de første forsøg.

Hvis du synes, at grapefrugt er for bitter, så kan du for eksempel finde en balance ved at kombinere med appelsin, mandarin eller klementin.

Til morgenmad kan du bruge grapefrugt i friskpresset juice eller en opkvikkende smoothie.

Hvis du kombinerer frugten med proteiner fra yoghurt, ost, frø eller nødder, så har du morgenmad, der er mættende og rig på A-vitamin og C-vitamin.

Det er mest almindeligt at finde grapefrugt på morgenbordet. Men giv den også en chance for at komme med til mellemmåltid, frokost, aftensmad eller dessert.

Prøv at blande grapefrugt i en grøn salat. Det er populært at kombinere grapefrugt og avocado. Du kan også bruge grapejuice i en hjemmelavet dressing eller marinade. Bland grapefrugt i retter med couscous eller quinoa.

Kombinér for eksempel en salat med frisk rucola, parmesan og ristede nødder. Salaten kan for eksempel nydes til grillet fisk eller kylling.

Grapefrugt spiller smukt sammen med kød, fjerkræ eller fisk. Det giver en friskhed til din ret. Servér grapefrugt sammen med friske krydderurter og grillet fisk.

I udlandet er det almindeligt at spise en halv grapefrugt med sukker eller honning. Men den kan også grilles eller serveres i desserter. En af de sundeste desserter er grapefrugt med yoghurt og banan.

Vi er vant til at fjerne det hvide lag og kun at spise frugtkødet, fordi det hvide lag smager bittert. Det er dog helt ufarligt og samtidig rigt på antioxidanter og fibre.

RISIKO

Det kan være farligt at spise grapefrugt eller drikke grapejuice, hvis du får medicin.

Stoffer, der findes i grapefrugt, forstyrrer enzymer i kroppen, der er ansvarlige for, hvordan medicinen bliver optaget og nedbrudt i kroppen.

Dette indebærer, at medicinen kan være i kroppen i for kort eller for lang tid og at du får for meget af medicinen i blodet på én gang. Afhængigt af hvilken type medicin, der er tale om, kan det ligefrem være livsfarligt.

Medicin, der nedbrydes for hurtigt, får ikke tid til at virke. Medicin, der bliver for længe i kroppen, kan til gengæld stige til farlige niveauer.

Nogle af de typer medicin, hvor det kan være problematisk, er diverse typer hjertemedicin, kolesterolsænkende og blodtrykssænkende. Men det gælder også en række andre typer medicin, for eksempel mod angst og depression, infektioner og smerter.

Hvis du får medicin, er det derfor en god idé at spørge din læge eller apoteket, om der er noget mad, som du skal undgå. Hvis du spiser grapefrugt, kan det være en god idé at spørge specifikt om samspillet mellem grapefrugt og din medicin.

Enkelte personer er allergiske over for grapefrugt, men det er sjældent forekommende. Sandsynligheden er størst blandt personer, der er allergiske over for andre citrusfrugter.

Hvis syreholdige fødevarer giver dig ubehag, så er det en god idé at holde dig fra grapefrugt.