NAVN

Navnet kirsebær stammer fra kersebere, der var en ældre tysk betegnelse for kirsebær. Kerse kommer af det engelske cherry.

Cherry er det engelske navn for kirsebær. Navnet cherry kommer af latin, ceresia, der er den latinske betegnelse for kirsebær.

Ceresia referer til et område i det gamle Grækenland (Kerasous) i nærheden af Tyrkiet. De første kirsebær, der blev spredt til andre steder i Europa, siges at stamme fra dette område.

FAMILIE

Kirsebær tilhører rosenfamilien (rosaceae). Kirsebær (prunus eller cerasus) er en slægt af træer og buske med cirka 150 arter.

Du kender måske fuglekirsebær, surkirsebær eller sødkirsebær.

Surkirsebær bruges til konserveres, marmelade, saft, vin og likør. Sødkirsebær spises først og fremmest friske.

ER DET ET BÆR?

Kirsebær er egentlig ikke et bær. De er en stenfrugt, hvor frøgemmet består af to lag. Yderst er der et blød lag frugtkød og inderst er der en hård skal (stenen).

HISTORIE

Mennesker har spist kirsebær siden stenalderen. Kirsebær blev allerede for 2.000 år siden bragt mellem forskellige dele af Europa med henblik på dyrkning.

De kom formentlig til Danmark i den tidlige middelalder. Kirsebær blev introduceret til England ved ordre af Henry VIII (1500-tallet), der smagte dem i Flandern.

MOTION

Juice fra surkirsebær hjælper efter hård motion. Studier har vist at løbere, der drikker juice fra surkirsebær i et par dage både før og efter et løb, får bedre udholdenhed og muskelfunktion og restituerer bedre. De oplever færre smerter efter løbet og deres muskler repareres bedre.

Drikken kan altså mindske beskadigelsen af musklerne og smerte efter anstrengende aktivitet. Der er også tegn på, at kirsebær kan forbedre præstationerne ved fysisk udfoldelse.

Forskning viser, at det er stofferne i kirsebær, som virker antiinflammatorisk og sænker oxidativ stress, der har de gavnlige virkninger. Juicen er også med til at beskytte mod beskadigelse på celleniveau efter intens motion.

Surkirsebær er derfor blevet populære blandt nogle topatleter. Et studie med 27 sportsudøvere viste at dem, der indtog surkirsebær i pulverform i 10 dage inden et halvmaraton, i gennemsnit blev 13 procent hurtigere og oplevede mindre udmattelse og ømme muskler efter løbet. Det er betydelige forbedringer.

Der er også udført studier med almindelige motionister, hvor det er tydeligt, at fordelene kommer både de trænede og mindre trænede til gavn. Et studie med 20 kvinder viste at dem, der drak juice fra surkirsebær i en uge, restituerede hurtigere og blev mindre ømme efter motion.

Surkirsebær lader til at virke bedre end de søde. Men der er god dokumentation for, at søde kirsebær også har gavnlig effekt. Alle kirsebær har nemlig antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer. Kirsebær er særligt rige på polyfenoler, der hjælper mod celleskader.

HJERTE

Polyfenoler er en type antioxidanter i kirsebær, der er med til at sænke blodtrykket og beskytte mod hjerteproblemer.

Mørke kirsebær er rigere på polyfenoler end eksempelvis mørke blommer og vindruer. Et større indtag af polyfenoler er forbundet med en betydeligt reduceret risiko for hjerteproblemer.

En forskel mellem sød- og surkirsebær er, at de sure indeholder quercetin. Quercetin er en antioxidant, der kan opnå en betydelig reduktion i blodtrykket. Studier har derfor vist, at personer, der begynder at indtage surkirsebær, får lavere blodtryk.

Surkirsebær har også den fordel, at de er med til at sænke det dårlige (LDL) kolesterol. Når dette kolesterol bliver sænket, så mindsker det risikoen for hjerteproblemer.

Kirsebær er rige på anthocyaniner, der giver farve til frugter og bær. Anthocyaniner er en slags polyfenoler, der er forbundet med lavere blodtryk, mindre risiko for diabetes og hjerteproblemer.

ANTIOXIDANTER

Kirsebær kan mindske risikoen for gigtformer, på grund af sine antiinflammatoriske egenskaber. Det er lidelser, der er kendetegnet ved inflammation og giver smerter i leddene.

Kirsebær er rige på antioxidanter, som begrænser celleskader, der ellers kan opstå ved frie radikaler og oxidativ stress. Det er af stor betydning for helbredet at bremse de frie radikaler, så man får lavere risiko for kræft, diabetes, kognitive lidelser som Alzheimers og Parkinsons, svækket syn og hjerteproblemer m.v. Antioxidanterne bidrager også til, at man får færre alderstegn og en hud, der ser yngre ud.

Overvej om du lider af nogle skavanker, der kan skyldes forhøjet inflammation og om kirsebær kan hjælpe på problemerne.

SØVN

Kirsebær kan hjælpe til, at man sover bedre. Kirsebær er nemlig en naturlig kilde til melatonin, der er med til at styre kroppens indre ure og døgnrytme.

Din krop producerer melatonin naturligt og hvis alt fungerer, som det skal, så stiger dit melatonin om aftenen og gør dig klar til at falde i søvn. Kirsebær er altså en kilde til det samme hormon, som kroppen udløser, når du skal sove.

Et studie med 20 personer viste, at dem, der drak juice fra surkirsebær i en uge, fik højere melatonniveauer. De kom til at sove mere og bedre og fik forbedret søvnkvalitet.

Et andet studie med 50 personer, der led af søvnløshed viste, at de sov halvanden time mere end ”placebogruppen”, efter de begyndte at drikke juice fra surkirsebær.

Studierne viser, at det alene tager en uge for folk, der begynder at drikke juice fra surkirsebær, før de oplever markante forbedringer i melatonin: søvnlængde, søvnkvalitet m.v.

Studierne er udført med surkirsebær. Der mangler til gengæld viden om, hvorvidt sødkirsebær kan hjælpe på melatonin og søvn.

SMAG

Der er flere hundrede forskellige kirsebær. Men der opdeles først og fremmest i surkirsebær og sødkirsebær. Søde kirsebær spises som regel, som de er, mens det er mest almindeligt at koge surkirsebær med sukker.

VALG AF

Der er mange muligheder for at komme til at spise flere kirsebær. Kirsebær findes som friske bær, tørrede, frosne og diverse produkter som frugtkompot, marmelade og syltetøj eller juice.

Når du køber produkter med kirsebær eller selv laver mad med kirsebær, så forsøg at undgå for meget tilsat sukker.

Kig efter de smukke og skinnende bær og hvis der er stilk på, må den meget gerne være grøn og frisk at se på. Stilken kan nemlig tages som et udtryk for, om bærret er friskt og godt.

Kirsebær kan købes i butikker, men det er også oplagt med pluk-selv eller at tage på lokale markeder, gårdbutikker osv.

Vælg de friske bær, der ikke er ødelagt eller har mug. Kirsebær har en tilbøjelighed til at revne efter regn, hvilket øger risikoen for råd. Kirsebær bør hverken være mugne eller se indtørrede og visne ud.

Undgå kirsebær, der er alt for bløde og smattede, for det er udtryk for, at de er overmodne og er blevet dårlige.

OPBEVARING

Opbevar kirsebær i køleskabet, for at holde dem så friske som muligt. Det er en god idé, at kirsebærrene ikke ligger for tungt. De nederste bær bør altså ikke blive mast af de øvre lag af bær.

Det kan være en idé at tørre bærrene lidt af, før du putter dem i køleskabet, hvis de er fugtige. Hvis du skyller bærrene, før du lægger dem i køleskabet eller kommer fugtige bær i køleskabet, så bliver de hurtigt dårlige.

Kig efter om nogle af bærrene er dårlige og smid de dårlige bær væk, så de ikke ”smitter” de andre bær. Ellers kan blot et par dårlige bær få alle bærrene til at mugne.

Når du følger disse råd, så kan du godt regne med, at kirsebær kan holde sig mere end en uge i køleskabet.

Det er bedst først at skylle bærrene, lige når du vil bruge dem. Skyl bærrene i koldt vand.

MADLAVNING

Her er der nogle ideer til, hvordan du kommer til at spise flere kirsebær. Du kan selvfølgelig spise dem friske og som de er eller dyppe dem i mørk chokolade.

Du kan nemt koge nogle kirsebær og bruge dem på yoghurt, müsli, hytteost, havregryn eller grød.

Kirsebær gør sig glimrende i et mix med andre frugter, nødder og bær. Bland kirsebær i en salat, frugtsalat eller smoothie.

Kom friske eller kogte kirsebær på is, tærter, vafler, pandekager eller andre desserter. Eller brug dem i bagværk. Kirsebær gør sig også dejligt sammen med kiks og oste.

Endelig kan du koge dem og lave dem til en kompot, som du spiser sammen med fjerkræ eller kødretter.

RISIKO

Man skal lade være med at sluge stenene. Indeni stenene er der et giftigt stof, der hedder amygdalin.

Kirsebær kan dog trygt indtages, så længe stenene ikke bliver knust eller så længe man undlader at sluge stenene.

Nogle personer, der er allergiske over for pollen, kan opleve allergiske reaktioner ved at spise kirsebær (krydsreaktion). Man kan få symptomer ved at spise kirsebær, hvis man er allergisk over for birk.

Det kan give sig til udtryk ved kløe eller udslæt i munden. Allergi over for kirsebær er hyppigere forekommende blandt personer, der er allergiske over for blandt andet jordbær og vinduer.

I alvorligere tilfælde kan det føre til opkast, hjertebanken og åndedrætsbesvær.